|
Recirkulering og genbrug af vand kan selv med ret simple midler give flere driftsmæssige fordele også i mere ekstensive anlæg. Tilsvarende vil en anvendelse af nogle af ideerne og teknikkerne fra intensiv recirkulering, tilpasset de ændrede betingelser, kunne give betydelige fordele ved fiskeopdræt i semi-intensive anlæg.
Ved at gå over til selv lavere recirkuleringsgrader (f.eks. 50-90%), vil man kunne få mulighed for regulering og kontrol med vigtige produktionsparametre som ilt- og kuldioxid indhold, ammoniak- og organisk stof indhold, pH og temperatur. På samme tid vil behovet for friskvandstilførsel falde med en faktor 2-10, med positiv effekt på især mindre vandløb.
Grundet de mindre krav, som den lavere grad af recirkulering stiller, kan simple og ”hjemmelavede” installationer ofte bringes i anvendelse, hvorved investeringsomkostningerne kan nedbringes. Ikke desto mindre er der i høj grad brug for forskning og udvikling indenfor området, således at investerings- og driftsomkostninger kan blive reduceret, samtidigt med at en stabil drift sikres .
Per Bovbjerg Pedersen, M.Sc. er forsker for akvakulturgruppen af Danmarks Fiskeriundersøgelser i Hirtshals. Han har arbejdet med akvakulturområdet i mere end 15 år, både med praktiske og udviklingsorienterede såvel som vindeskabelige emner. Han har designet, bygget og styret recirkulationssystemer i mange sammenhænge igennem årene.
Contact details: Danish Institute of Fisheries Research, North Sea Centre, DK-9850 Hirtshals, Denmark. E-mail: pbp@dfu.min.dk
|