Gennem de sidste årtier er der i Danmark bygget mange forskellige recirkulationssystemer til produktion af primært regnbueørred, Oncorhynchus  mykiss.

Disse systemer er primært bygget for at imødegå de stramme danske miljøkrav. Mange af anlæggene har dog også vist sig at være særdeles produktionseffektive og arbejdsbesparende. Fælles for de fleste af anlæggene er at de er bygget uden at tage specielle hensyn til de veterinære forhold.

Sygdommene i recirkulationssystemerne er mere eller mindre  de samme, som ses i traditionelle gennemstrømsanlæg, men erfaringerne indtil nu har vist at forebyggelse og behandling af sygdommene ofte er meget anderledes.

Generelt opstår sygdom hos ørreder i Danmark næsten altid som en følge af svingninger i vandparametre.

De vigtigste er:

1.      Svingninger i vandtilførsel

2.      Svingninger i vandtemperatur

3.      Svingninger i iltforhold (over døgnet / over årstid)

4.      Svingninger i indhold af organisk materiale

5.      Svingninger i indhold af opløst jern

6.      Svingninger i smittetryk

7.      Svingninger i opløste stoffer (pH/nitrit/ammoniak/CO₂)

Optimal sundhed i fiskebestanden opnås gennem god produktions planlægning (drift) ved at tilpasse:

·        Fodringsintensitet

·        Bestandstæthed

·        Fiskehåndtering

·        Hygiejne

·        Vaccination

·        Immuniseringsstatus

til de før nævnte svingninger i vandparametre.

I traditionelle gennemstrømsanlæg er det primært ovenstående parametre fra punkt 1-6, som har stor betydning.

I recirkulerings anlæggene er det derimod parametrene fra punkt 6-7 som har mest betydning. De øvrige punkter holdes lettere konstante i recirkuleringsanlæggene.

Vores nuværende viden omkring optimal forebyggelse og behandling i disse recirkulationssystemer er meget begrænset.

Der er behov for i nærmeste fremtid at fremskaffe viden omkring mange af de faktorer som påvirker fiskehelsen. Der kan peges på flere ting men de vigtigste må være:

1. Hvilken betydning har systemernes opbygning i forhold til sygdomsforebyggelse
2. Hvilken betydning har fiskenes immunstatus ved indsættelse
3. Optimal anvendelse af hjælpestoffer i recirkulationssystemerne.

Ad 1):

Her tænkes blandt andet på biofilter type, opbygning i forhold til desinfektion, størrelse af recirkulerings enhederne, damme/bassiner kontra raceways, beluftningssystemer.

Ad 2):

Her tænkes på det specielle forhold, at de fleste anlæg er konstueret så der skal blandes dyr med forskellig immunologisk status. Dvs. fisk som kommer fra forskellige typer anlæg, fisk i forskellige aldre og størrelser. Er løsningen alt ind / alt ud systemer, som dem der kendes fra især svine- og fjerkræproduktionen?

Ad 3):

I akvakultur erhvervet anvendes der en række hjælpestoffer som vanddesinfektionsmidler. Anvendelsen at disse hjælpestoffer er helt anderledes i recirkuleringsanlæg sammenlignet med traditionelle gennemstrøms anlæg. Der må undersøges, hvordan hjælpestoffer anvendes mest optimalt i anlæggene. Hvilke typer af hjælpestoffer, doseringer og eksponeringstider.

Konklusion.

Der er allerede bygget mange recirkuleringsanlæg i Danmark og i den nærmeste fremtid vil der blive bygget mange flere. Vores viden om sygdomsforebyggelse og behandling i disse anlæg er i dag begrænset. Der er behov for i nærmeste fremtid at fremskaffe viden om emnet.

Niels Henrik Henriksen - Dyrlæge(1994). Konsulent for Dansk Dambrugerforening siden 2000.

Contact Details: Association of Danish Trout Farmers, Vejlsovej 51, 8600 Silkeborg, Denmark. E-mail: niels@dambrug.dk